fbpx

Bæredygtighed

Producentansvaret for emballage

Du har formentlig hørt om producentansvaret for emballage – men er din virksomhed egentlig omfattet af producentansvaret, og hvad kommer det til at betyde i praksis?

Du har formentlig hørt om producentansvaret for emballage – men er din virksomhed egentlig omfattet af producentansvaret, og hvad kommer det til at betyde i praksis?

Producentansvaret træder i kraft den 1. juli 2025, men allerede fra 1. april 2024 skal du kende og indberette en række oplysninger om din emballage. CEO for VANA, Marianne Roed Jakobsen vil gøre os klogere på baggrunden for den nye lovgivning, og hvad det betyder for din virksomhed.

Hun vil gennemgå grundstenene i producentansvaret, så du bliver klogere på:

  • Hvad formålet og de overordnede rammer for producentansvaret er
  • Hvordan det kommer til at påvirke din virksomhed
  • Hvilke data du skal have styr på at indberette allerede fra den 1. april 2024
  • Hvilke krav til data og indberetning, der kommer til at gælde fra 1. juli 2025
  • Den rolle VANA spiller som aktør, og hvordan de kan hjælpe som kollektiv ordning.

Målgruppe: Alle virksomheder, der sætter emballerede produkter på markedet. Hovedreglen er, at producentansvaret tilfalder den aktør, der først sætter det emballerede produkt på markedet og som har størst indflydelse på designet af emballagen. Det er altså ikke den virksomhed som producerer selve emballagen, men derimod den virksomhed, som køber og bruger emballagen til deres produkter, der får producentansvaret for den pågældende emballage. Fire overordnede kategorier af virksomheder, bliver omfattet af producentansvaret:

  • En private label-indehaver – det kan f.eks. være en dagligvarekæde, der har deres eget mærke.
  • En produktproducent – det kan f.eks. være et mejeri, der køber kartoner, hvori de påfylder deres mælk.
  • En importør – det kan f.eks. være en dansk virksomhed, der køber varer i udlandet for at sætte dem på markedet i Danmark.
  • En bemyndiget repræsentant – dvs. en juridisk person i Danmark, der sikrer, at udenlandske producenter får registreret deres e-handel i producentansvaret.
    Denne kategori er særlig relevant ved handel direkte mellem danske forbrugere og udenlandske virksomheder.

Vær obs på, at selvom man ikke er producentansvarlig for et produkt i en primær emballage, kan man godt være ansvarlig for at sætte sekundære og tertiære emballager på markedet. Derfor kan en emballageproducent fx godt være producentansvarlig for de transportemballager, som de pakker primæremballage i og sender til en produktproducent, hvor producentansvaret for selve primæremballagen tilfalder produktproducenten 

Om producentansvaret: Fra juli 2025 bliver alle virksomheder, der sætter emballager på det danske marked, ansvarlige for at finansiere og organisere indsamling, sortering og behandling af deres emballager, når de bliver til affald.

Den ansvarlige producent er ”påfylderen” eller “importøren”, der markedsfører eller tilgængeliggør fyldte emballager i Danmark. Eksempler på producenter er f.eks. en private label indehaver, en produktproducent, en importør og ved udenlandsk nethandel, “en bemyndiget repræsentant”. Du skal være opmærksom på, at selvom man ikke er producentansvarlig for et produkt i en primær emballage, kan man godt være ansvarlig for at sætte sekundære og tertiære emballager på markedet.

Til april 2024 skal alle omfattede virksomheder indberette forventede emballagemængder for 2024 i kilo for fraktionerne: papir, pap, metal, aluminium, glas, plast, mad- og drikkevarekartoner og træ. For alle kategorier skal det yderligere indberettes, hvor meget emballage der ender hhv. hos erhverv og i husholdninger.

Om VANA: VANA er stiftet for erhvervslivet af erhvervslivet, og er en kollektiv ordning for virksomheder, som bliver omfattet af producentansvaret for emballage. Danmarks største erhvervsorganisationer, Landbrug & FødevarerDansk Erhverv, DagSam (Sammenslutning af MLDK og De Samvirkende Købmænd) og Dansk Industri, stiftede VANA i 2021 med det formål at løfte det praktiske og juridiske ansvar for de virksomheder, der bliver omfattet af det udvidede producentansvar på emballage. De repræsenterer 80% af alle danske virksomheder og dækker alle brancher.

Læs mere om VANA og producentansvaret for emballage her.

Ved tilmelding af mere end 5 deltagere, bedes du kontakte Klaus Larsen på +45 3162 9009.

Der vil være kaffe fra kl. 13.15.
Undervisningen starter kl. 13.30.

Undervisere

Marianne Roed Jakobsen
CEO for VANA
Marianne vil gøre os klogere på producentansvaret for emballage og hvad det betyder for din virksomhed.

Praktisk information

22-02-2024 13:30 - 15:30

Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing

Pris

0

Tilmeldingsfrist 2024-02-22 12:30

Tilmeld

FAQ

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du tilmelder dig et kursus, ved at sende en email til info@scandinanvianimpact.com, med besked om hvilket kursus du ønsker at deltage i. Herefter vil du modtage en mødeindkaldelse på email til kurset, samt en faktura.

Kører der offentlig transport til jer?

Tog: Du kan køre med toget til Sakskøbing station, hvor lokalbanen stopper. Toget kører ca hver halve time fra hhv. Nykøbing Falster og Nakskov. Når du ankommer på Sakskøbing station, skal du gå 1,4 km gennem Sakskøbing by, for at ankomme til vores adresse, Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing (linket viser rutevejledning via Google Maps).

Se opdaterede køreplaner på www.rejseplanen.dk

Hvor parkerer jeg?

Vi har gratis parkering, og du kan parkere på det asfalterede areal rundt om vores adresse. Der vil være max. 50 m. at gå til vores hoveddør.

Hvor mange kurser kan jeg tilmelde mig?

Der er ikke nogen begrænsning på antal kurser du kan tilmelde dig.

Kan jeg tilmelde en kollega?

Du kan sagtens tilmelde en eller flere kollegaer. Vær dog opmærksom på, at hvis du ønsker at tilmelde mere end 5 personer fra din organisation, beder vi dig kontakte os. Så kan vi i fællesskab finde ud af, om vi skal lave et særskilt, skræddersyet kursus for jeres team eller organisation.

Skal jeg betale noget for at deltage?

Alle kurser har en pris som fremgår af kursus omtalen. Forud for kursets afholdelse, vil du modtage en faktura for din deltagelse. Denne skal betales forud for kurset.