fbpx

Strategi

PR – få mere omtale i medierne

Nå ud til din målgruppe gennem omtale og synlighed i medierne

Nå ud til din målgruppe gennem omtale og synlighed i medierne

Omtale i medierne kan have stor værdi for din forretning. Synlighed planter din virksomhed i relevante seeres/lytteres/læseres bevidsthed, og medieomtale giver dig mulighed for at nå bredt ud uden at skulle betale for reklamer og annoncer. Der er rift om spaltepladsen og omtalen i radio og TV. På dette kursus vil du få gode råd til, hvordan din virksomhed bedst og mest effektivt kommer igennem nåleøjet – og dermed når ud til målgruppen.

Emner, vi kommer omkring på kurset:

  • Du vil få en introduktion til, hvordan journalister arbejder.
  • Du vil få en forståelse for, hvad medierne typisk opfatter som en god historie.
  • Du vil høre, hvorfor det er vigtigt at vide, hvordan man kontakter pressen og hvorfor opfølgning kan være afgørende.

Du vil lære følgende:

  • Hvordan du bygger en pressemeddelelse op.
  • Hvordan du målretter din henvendelse til forskellige medier – og hvorfor det er vigtigt.
  • Hvordan du helt konkret tager kontakt og ’sælger’ din historie til både lokale og landsdækkende radio-, TV- og trykte medier.

Målgruppen for kurset: Kurset er ideelt for dig, der arbejder med PR, for eksempel som PR-ansat i en mellemstor eller stor virksomhed eller som ejer/leder af en lille virksomhed, hvor du selv står for PR.

Kursets niveau: Dette kursus er på begynderniveau og primært designet til dig, der er ny i arbejdet med PR. Det kan også være et kursus for dig, der er garvet, men som godt kunne tænke dig ny og inspirerende input til, hvordan du får din historie gennem mediernes nåleøje.

Forberedelse: Kurset kræver ingen forberedelse, men du er meget velkommen til at medbringe relevante problemstillinger, du er stødt på i dit pressearbejde, som vi kan vende i plenum.
Medbring gerne computer.

Business Lolland-Falster afholder dette kursus i samarbejde med Meyer Medier.

Ved tilmelding af mere end 5 deltagere, bedes du kontakte Klaus Larsen på +45 3162 9009.

Der vil være morgenmad fra kl. 8.15.
Undervisningen starter kl. 8.30.

Undervisere

Gitte Meyer Madsen
Journalist
Gitte har arbejdet som reporter, redaktør og hovedsageligt studievært på hovedstadsområdets regionale tv-station TV2 Lorry i 10 år.

Praktisk information

10-04-2024 08:15 - 11:30

Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing

Pris

795

Tilmeldingsfrist 2024-04-10 07:15

Tilmeld

FAQ

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du tilmelder dig et kursus, ved at sende en email til info@scandinanvianimpact.com, med besked om hvilket kursus du ønsker at deltage i. Herefter vil du modtage en mødeindkaldelse på email til kurset, samt en faktura.

Kører der offentlig transport til jer?

Tog: Du kan køre med toget til Sakskøbing station, hvor lokalbanen stopper. Toget kører ca hver halve time fra hhv. Nykøbing Falster og Nakskov. Når du ankommer på Sakskøbing station, skal du gå 1,4 km gennem Sakskøbing by, for at ankomme til vores adresse, Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing (linket viser rutevejledning via Google Maps).

Se opdaterede køreplaner på www.rejseplanen.dk

Hvor parkerer jeg?

Vi har gratis parkering, og du kan parkere på det asfalterede areal rundt om vores adresse. Der vil være max. 50 m. at gå til vores hoveddør.

Hvor mange kurser kan jeg tilmelde mig?

Der er ikke nogen begrænsning på antal kurser du kan tilmelde dig.

Kan jeg tilmelde en kollega?

Du kan sagtens tilmelde en eller flere kollegaer. Vær dog opmærksom på, at hvis du ønsker at tilmelde mere end 5 personer fra din organisation, beder vi dig kontakte os. Så kan vi i fællesskab finde ud af, om vi skal lave et særskilt, skræddersyet kursus for jeres team eller organisation.

Skal jeg betale noget for at deltage?

Alle kurser har en pris som fremgår af kursus omtalen. Forud for kursets afholdelse, vil du modtage en faktura for din deltagelse. Denne skal betales forud for kurset.