fbpx

Salg

Iværksætterens grundkursus

Forstå grundlaget for at starte en virksomhed – juridisk, økonomisk og strategisk.

Forstå grundlaget for at starte en virksomhed – juridisk, økonomisk og strategisk.

Er du klar til at forvandle din drøm til virkelighed og starte din egen virksomhed? Vores grundkursus for iværksættere giver dig de værktøjer og den viden, så du kan tage velinformerede beslutninger om grundlæggelsen af din virksomhed. Med fokus på de fundamentale byggesten – fra valg af selskabsform til finansiel forvaltning – vil du få redskaber til at lægge en stærk base for din forretning. Du bliver introduceret til grundlæggende viden om bl.a. virksomhedsformer, bogføring, moms, skat, jura – og ikke mindst hvordan man eventuelt får sit første salg.

Når du har gennemført undervisningen, vil du helt konkret have et bedre overblik over:

  • De forskellige selskabsformer – fordele og ulemper.
  • Krav til regnskab og bogføring
  • Moms, fradrag og SKAT
  • Det skal du overveje ift. forsikringer og kontrakter
  • … og flere andre guldkorn du kan tage med hjem og bruge i hverdagen.

Niveau: For dig der ikke har etableret virksomhed før.

Der vil være kaffe fra kl. 18.45.
Undervisningen starter kl. 19.00.

Undervisere

Nicolaj Sand Rasmussen
Forretningsudvikler
Nicolaj er ansvarlig forretningsudvikler for startup og iværksætteri hos Business Lolland-Falster.

Praktisk information

20-02-2024 18:45 - 20:30

Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing

Pris

0

Tilmeldingsfrist 2024-02-22 17:45

Tilmeld

FAQ

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du tilmelder dig et kursus, ved at sende en email til info@scandinanvianimpact.com, med besked om hvilket kursus du ønsker at deltage i. Herefter vil du modtage en mødeindkaldelse på email til kurset, samt en faktura.

Kører der offentlig transport til jer?

Tog: Du kan køre med toget til Sakskøbing station, hvor lokalbanen stopper. Toget kører ca hver halve time fra hhv. Nykøbing Falster og Nakskov. Når du ankommer på Sakskøbing station, skal du gå 1,4 km gennem Sakskøbing by, for at ankomme til vores adresse, Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing (linket viser rutevejledning via Google Maps).

Se opdaterede køreplaner på www.rejseplanen.dk

Hvor parkerer jeg?

Vi har gratis parkering, og du kan parkere på det asfalterede areal rundt om vores adresse. Der vil være max. 50 m. at gå til vores hoveddør.

Hvor mange kurser kan jeg tilmelde mig?

Der er ikke nogen begrænsning på antal kurser du kan tilmelde dig.

Kan jeg tilmelde en kollega?

Du kan sagtens tilmelde en eller flere kollegaer. Vær dog opmærksom på, at hvis du ønsker at tilmelde mere end 5 personer fra din organisation, beder vi dig kontakte os. Så kan vi i fællesskab finde ud af, om vi skal lave et særskilt, skræddersyet kursus for jeres team eller organisation.

Skal jeg betale noget for at deltage?

Alle kurser har en pris som fremgår af kursus omtalen. Forud for kursets afholdelse, vil du modtage en faktura for din deltagelse. Denne skal betales forud for kurset.