fbpx

Strategi

Grafisk facilitering (2 dage)

Grafisk facilitering er en teknik, der bruger visuelle elementer som tegninger, symboler og tekst til at facilitere kommunikation og forståelse i møder, workshops eller konferencer.

Grafisk facilitering er en teknik, der bruger visuelle elementer som tegninger, symboler og tekst til at facilitere kommunikation og forståelse i møder, workshops eller konferencer. Det er en måde at synliggøre samtaler og tanker, så alle deltagere kan se, forstå og bidrage til flowet af information. Denne metode styrker engagement, opmærksomhed og hukommelse ved at omdanne ord til billeder og strukturer.

Kurset afholdes over to undervisningsdage:

D. 9. september: På dag 1 fokuserer vi på teknikker teori og træner vores ikon bibliotek.

D. 16. september: På dag 2 sammensætter vi elementerne fra dag 1 og skaber større illustrationer.

Det får du med:

  • Visual værktøjskasse – visualiser dit budskab og skab et fælles sprog, grundelementer og grafiske virkemidler
  • Skabeloner/ikon bibliotek – du lærer at tegne ikoner til videre brug i din arbejdsdag/hverdag.
  • Sammensætninger af tegninger og ord – og dets virkemidler
  • At kunne skabe et hurtigt overblik af informationer, så andre let kan følge dit budskab
  • Huske & Handle ; hjælpe dine projekter/kollegaer/medarbejdere med at huske det I talte om, og kunne handle på det, så I holder retningen og når jeres mål.
  • Tusch startpakke – der forvandler enhver visuel præsentation til at syne professionel

Hvad vil du lære på kurset?

På dag 1 gennemgår vi grundprincipperne i grafisk facilitering, de grundlæggende teknikker og bliver gode venner med tuschen.

På dag 2  stifter vi  bekendtskab med skabeloner, der er et vigtigt værktøj for simplicitet og overblik. Vi sammensætter elementerne fra den første dag og skaber en større illustration. I får individuel arbejdstid og feedback på den selvvalgte illustration. Illustrationen kunne være:

  • En præsentation af et projekt
  • En skabelon der skal bruges på et møde
  • En illustration af en igangværende proces, et nyt koncept eller en strategi
  • Eller andet, der er relevant for den enkelte

Målgruppen: Dem der har interesse i at få værktøjer til formidling med effekt, skabe overblik i en kompleks hverdag og udvikle sin faglige og personlige værktøjskasse.

Kursets niveau: Kurset er åbent for alle og kræver ikke forudgående kendskab til emnet..

Forberedelse: Der er ingen forberedelse nødvendig før kurset, og det er ikke nødvendigt at medbringe en pc, dog søger vi inspiration, men dette kan gøres fra en mobiltelefon.

Du vil på kurset modtage de tuscher, der skal bruges begge dage og som du kan tage med hjem efterfølgende.

Kurset afholdes i samarbejde med Susan Andersen og Business Lolland-Falster.

Ved tilmelding af mere end 5 deltagere, bedes du kontakte Klaus Larsen på +45 3162 9009.

Der vil være morgenmad fra kl. 08.15.
Undervisningen starter kl. 8.30.

Undervisere

Susan Andersen
Senior Proceskonsulent
Undervisningen varetages af Susan Andersen,  der arbejder som Senior Proceskonsulent hos MAN Energy Solution.  Susan stiftede bekendtskab med Grafisk facilitering i  sit arbejde med processer i 2020 og har siden selv brugt det til eksamener, fremlæggelser, facilitering af workshops og har undervist internt i virksomheden siden 2022.

Praktisk information

09-09-2024 8.15-15.30

Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing

Pris

1095

Tilmeldingsfrist 2024-09-06 07:15

Tilmeld

FAQ

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du tilmelder dig et kursus, ved at sende en email til info@scandinanvianimpact.com, med besked om hvilket kursus du ønsker at deltage i. Herefter vil du modtage en mødeindkaldelse på email til kurset, samt en faktura.

Kører der offentlig transport til jer?

Tog: Du kan køre med toget til Sakskøbing station, hvor lokalbanen stopper. Toget kører ca hver halve time fra hhv. Nykøbing Falster og Nakskov. Når du ankommer på Sakskøbing station, skal du gå 1,4 km gennem Sakskøbing by, for at ankomme til vores adresse, Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing (linket viser rutevejledning via Google Maps).

Se opdaterede køreplaner på www.rejseplanen.dk

Hvor parkerer jeg?

Vi har gratis parkering, og du kan parkere på det asfalterede areal rundt om vores adresse. Der vil være max. 50 m. at gå til vores hoveddør.

Hvor mange kurser kan jeg tilmelde mig?

Der er ikke nogen begrænsning på antal kurser du kan tilmelde dig.

Kan jeg tilmelde en kollega?

Du kan sagtens tilmelde en eller flere kollegaer. Vær dog opmærksom på, at hvis du ønsker at tilmelde mere end 5 personer fra din organisation, beder vi dig kontakte os. Så kan vi i fællesskab finde ud af, om vi skal lave et særskilt, skræddersyet kursus for jeres team eller organisation.

Skal jeg betale noget for at deltage?

Alle kurser har en pris som fremgår af kursus omtalen. Forud for kursets afholdelse, vil du modtage en faktura for din deltagelse. Denne skal betales forud for kurset.