Verden ændrer sig hurtigt, og kravene til bæredygtighed og ansvarlighed bliver stadig mere tydelige. Du har sikkert allerede bemærket, hvordan kunder, samarbejdspartnere og finansieringsinstitutioner i stigende grad forventer, at virksomheder viser en ansvarlig tilgang til miljø, sociale forhold og god ledelse – kendt som ESG (Environmental, Social, Governance). Men hvad betyder det konkret for dig som SMV, og hvordan kan du navigere i disse krav uden at det bliver en byrde i hverdagen?
Vi ved, at ESG kan virke som en jungle af regler, rapportering og forventninger. Måske tænker du, at det ikke er noget for dig, og at du helst vil undgå det. Men virkeligheden er, at kunder i stigende grad vælger deres leverandører og samarbejdspartnere baseret på bæredygtighed og ansvarlighed. Og heldigvis behøver det ikke være kompliceret.
Vores ESG-uddannelse ”Anvendelsesorienteret ESG-uddannelse – din første ESG-Rapport” er specielt tilpasset små og mellemstore virksomheder, og gør det overskueligt og praktisk for virksomheden og dig at arbejde med ESG gennem et samlet kompetenceløft af såvel kursusdeltageren som virksomheden.
Hvorfor skal du tilmelde dig?
På denne uddannelse får du en praktisk, håndgribelig tilgang til ESG, der gør det muligt for dig at integrere ESG arbejdet i din virksomheds hverdag uden unødvendige omkostninger eller tidsspilde. Vi fokuserer på det, der virkelig betyder noget – konkrete tiltag, der kan implementeres direkte i din virksomhed og styrke dit omdømme overfor kunderne.
Hvad får du ud af det?
- Skræddersyet kompetenceudvikling direkte i din virksomhed med en erfaren konsulent, der hjælper dig med at finde de rigtige løsninger for dig i din virksomhed
- Der arbejdes med virksomhedens eget datagrundlag med henblik på jeres første ESG-rapport incl. CO2 regnskab
- Konkrete redskaber til at opbygge din ESG-strategi, som du nemt kan anvende i hverdagen
- En unik mulighed for at sikre dig konkurrencefordele og imødekomme de krav, som kunderne stiller til ansvarlige virksomheder
- Mulighed for netværk og erfaringsudveksling med andre SMV’er, der står overfor de samme udfordringer som dig
- Din første ESG-rapport
Uddannelsen består af en række fælles moduler samt individuelle kompetencedage, hvor vi kommer ud til din virksomhed og sikrer at du og dine kollegaer har kompetencerne til at arbejde hands-on med jeres
specifikke ESG-rapportering. Det er ikke blot teori – du får praktiske løsninger, der kan mærkes i din daglige drift.
På de 4 uddannelsesdage kan du medtage en kollega. Det kan f.eks. være controlleren med på E-dagen, arbejdsmiljørepræsentant på S-dagen og din leder eller et bestyrelsesmedlem med på G-dagen.
Du kan vælge at invitere en eller flere kolleger med til de individuelle kompetencedage for at sikre, at virksomheden drager optimalt nytte af dit kompetenceløft og medvirker til forankring i jeres arbejdsgange. Det vil samtidig sikre at du får interne sparringspartnere fremadrettet.
Uddannelsen afsluttes den 15. maj med en fælles kompetenceudviklingsdag.
Datoer:
Undervisningen foregår på Sakskøbing Sukkerfabrik, Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing (fælles undervisning), med start i januar 2025 og løbende træning og opfølgning indtil maj 2025. Derudover kommer vi ud til dig i din virksomhed og giver individuel kompetenceudvikling. Uddannelsen er bygget op, så du får både hands-on erfaring og løftet de kompetencer, der passer præcist til din virksomhed:
15. maj 2025 kl. 12-17: Opsamling og afslutning – fælles
9. januar 2025 kl. 12-17: Miljømæssig bæredygtighed (E) – fælles undervisning
23. januar 2025 kl. 12-17: Sociale forhold (S) – fælles undervisning
6. februar 2025 kl. 12-17: God ledelse og Governance (G) – fælles undervisning
20. februar 2025 kl. 12-17: Anvendelsesorienterede ESG-værktøjer – fælles undervisning
21. februar-14. maj 2025 efter aftale når det passer for dig: Individuelt forløb i din virksomhed og online med fokus på dit og din virksomheds behov.
Tilmelding og økonomi
ESG-uddannelsen koster 59.000 kr. (excl. moms). Du kan søge om tilskud, så din egen betaling reduceres til 9.000 kr.
Hvis du vælger at ansøge om tilskud (se nedenfor) skal du have afsluttet hele processen og have en godkendelse til indkøb af uddannelse, inden du tilmelder dig. Du kan tilmelde sig helt frem til torsdag den 12. december 2024. Der er plads til 30 deltagere på uddannelsen og vil du være sikker på at få plads, så tilmeld dig hurtigst muligt efter du har fået godkendt uddannelsen.
Vælger du ikke at søge om tilskud, kan du tilmelde dig med det samme.
Økonomi – mulighed for tilskud til uddannelsen
Du kan reducere din udgift til kurset væsentligt ved at søge tilskud via SMV Grønne Kompetencer, som er støttet af EU. Din virksomhed kan søge om tilskud til indkøb af kurser eller til et skræddersyet forløb.
Efter tilskud bliver din egen betaling for uddannelsen 9.000 kr. og så skal du registrere den tid som du og dine kollegaer bruger på kursusaktiviteter, forberedelse og arbejde med CO2 regnskab og ESG Rapporten (140 timer i alt). Du kan få hjælp til ansøgning om tilskud ved at kontakte Erhvervshus Sjællands forretningsudvikler Stine Mortensen smo@ehsj.dk eller ansøge her.


