fbpx

Bæredygtighed

Anvendelsesorienteret ESG-uddannelse

På denne uddannelse får du en praktisk, håndgribelig tilgang til ESG, der gør det muligt for dig at integrere ESG arbejdet i din virksomheds hverdag uden unødvendige omkostninger eller tidsspilde.

Verden ændrer sig hurtigt, og kravene til bæredygtighed og ansvarlighed bliver stadig mere tydelige. Du har sikkert allerede bemærket, hvordan kunder, samarbejdspartnere og finansieringsinstitutioner i stigende grad forventer, at virksomheder viser en ansvarlig tilgang til miljø, sociale forhold og god ledelse – kendt som ESG (Environmental, Social, Governance). Men hvad betyder det konkret for dig som SMV, og hvordan kan du navigere i disse krav uden at det bliver en byrde i hverdagen?

Vi ved, at ESG kan virke som en jungle af regler, rapportering og forventninger. Måske tænker du, at det ikke er noget for dig, og at du helst vil undgå det. Men virkeligheden er, at kunder i stigende grad vælger deres leverandører og samarbejdspartnere baseret på bæredygtighed og ansvarlighed. Og heldigvis behøver det ikke være kompliceret.

Vores ESG-uddannelse ”Anvendelsesorienteret ESG-uddannelse – din første ESG-Rapport” er specielt tilpasset små og mellemstore virksomheder, og gør det overskueligt og praktisk for virksomheden og dig at arbejde med ESG gennem et samlet kompetenceløft af såvel kursusdeltageren som virksomheden.

Hvorfor skal du tilmelde dig?

På denne uddannelse får du en praktisk, håndgribelig tilgang til ESG, der gør det muligt for dig at integrere ESG arbejdet i din virksomheds hverdag uden unødvendige omkostninger eller tidsspilde. Vi fokuserer på det, der virkelig betyder noget – konkrete tiltag, der kan implementeres direkte i din virksomhed og styrke dit omdømme overfor kunderne.

Hvad får du ud af det?

  • Skræddersyet kompetenceudvikling direkte i din virksomhed med en erfaren konsulent, der hjælper dig med at finde de rigtige løsninger for dig i din virksomhed
  • Der arbejdes med virksomhedens eget datagrundlag med henblik på jeres første ESG-rapport incl. CO2 regnskab
  • Konkrete redskaber til at opbygge din ESG-strategi, som du nemt kan anvende i hverdagen
  • En unik mulighed for at sikre dig konkurrencefordele og imødekomme de krav, som kunderne stiller til ansvarlige virksomheder
  • Mulighed for netværk og erfaringsudveksling med andre SMV’er, der står overfor de samme udfordringer som dig
  • Din første ESG-rapport

Uddannelsen består af en række fælles moduler samt individuelle kompetencedage, hvor vi kommer ud til din virksomhed og sikrer at du og dine kollegaer har kompetencerne til at arbejde hands-on med jeres

specifikke ESG-rapportering. Det er ikke blot teori – du får praktiske løsninger, der kan mærkes i din daglige drift.

På de 4 uddannelsesdage kan du medtage en kollega.  Det kan f.eks. være controlleren med på E-dagen, arbejdsmiljørepræsentant på S-dagen og din leder eller et bestyrelsesmedlem med på G-dagen.

Du kan vælge at invitere en eller flere kolleger med til de individuelle kompetencedage for at sikre, at virksomheden drager optimalt nytte af dit kompetenceløft og medvirker til forankring i jeres arbejdsgange.  Det vil samtidig sikre at du får interne sparringspartnere fremadrettet.

Uddannelsen afsluttes den 15. maj med en fælles kompetenceudviklingsdag.

Datoer:

Undervisningen foregår på Sakskøbing Sukkerfabrik, Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing (fælles undervisning), med start i januar 2025 og løbende træning og opfølgning indtil maj 2025. Derudover kommer vi ud til dig i din virksomhed og giver individuel kompetenceudvikling. Uddannelsen er bygget op, så du får både hands-on erfaring og løftet de kompetencer, der passer præcist til din virksomhed:

15. maj 2025 kl. 12-17: Opsamling og afslutning – fælles

9. januar 2025 kl. 12-17: Miljømæssig bæredygtighed (E) – fælles undervisning

23. januar 2025 kl. 12-17: Sociale forhold (S) – fælles undervisning

6. februar 2025 kl. 12-17: God ledelse og Governance (G) – fælles undervisning

20. februar 2025 kl. 12-17: Anvendelsesorienterede ESG-værktøjer – fælles undervisning

21. februar-14. maj 2025 efter aftale når det passer for dig: Individuelt forløb i din virksomhed og online med fokus på dit og din virksomheds behov.

Tilmelding og økonomi

ESG-uddannelsen koster 59.000 kr. (excl. moms). Du kan søge om tilskud, så din egen betaling reduceres til 9.000 kr.

Hvis du vælger at ansøge om tilskud (se nedenfor) skal du have afsluttet hele processen og have en godkendelse til indkøb af uddannelse, inden du tilmelder dig. Du kan tilmelde sig helt frem til torsdag den 12. december 2024. Der er plads til 30 deltagere på uddannelsen og vil du være sikker på at få plads, så tilmeld dig hurtigst muligt efter du har fået godkendt uddannelsen.

Vælger du ikke at søge om tilskud, kan du tilmelde dig med det samme.

Økonomi – mulighed for tilskud til uddannelsen

Du kan reducere din udgift til kurset væsentligt ved at søge tilskud via SMV Grønne Kompetencer, som er støttet af EU. Din virksomhed kan søge om tilskud til indkøb af kurser eller til et skræddersyet forløb.

Efter tilskud bliver din egen betaling for uddannelsen 9.000 kr. og så skal du registrere den tid som du og dine kollegaer bruger på kursusaktiviteter, forberedelse og arbejde med CO2 regnskab og ESG Rapporten (140 timer i alt). Du kan få hjælp til ansøgning om tilskud ved at kontakte Erhvervshus Sjællands forretningsudvikler Stine Mortensen smo@ehsj.dk eller ansøge her.


Undervisere

Rune Lerke
ESG-rådgiver og Ejer af Green Business
Green Business er en rådgivningsvirksomhed, som bl.a. hjælper kunder med ESG-screeninger, som afdækker virksomhedens bæredygtighedsstatus og synliggør virksomhedens ESG-potentialer og risici. Green Business hjælper også med at udarbejde klimaregnskaber og reduktionsplaner, ESG-rapporter samt bæredygtige strategier og handleplaner.

Praktisk information

09-01-2025 12.00 - 17.00

Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing

Pris

59.000

Tilmeldingsfrist 2023-12-12 00:00

Tilmeld

FAQ

Hvordan tilmelder jeg mig?

Du tilmelder dig et kursus, ved at sende en email til info@scandinanvianimpact.com, med besked om hvilket kursus du ønsker at deltage i. Herefter vil du modtage en mødeindkaldelse på email til kurset, samt en faktura.

Kører der offentlig transport til jer?

Tog: Du kan køre med toget til Sakskøbing station, hvor lokalbanen stopper. Toget kører ca hver halve time fra hhv. Nykøbing Falster og Nakskov. Når du ankommer på Sakskøbing station, skal du gå 1,4 km gennem Sakskøbing by, for at ankomme til vores adresse, Sukkerfabrikken 26, 4990 Sakskøbing (linket viser rutevejledning via Google Maps).

Se opdaterede køreplaner på www.rejseplanen.dk

Hvor parkerer jeg?

Vi har gratis parkering, og du kan parkere på det asfalterede areal rundt om vores adresse. Der vil være max. 50 m. at gå til vores hoveddør.

Hvor mange kurser kan jeg tilmelde mig?

Der er ikke nogen begrænsning på antal kurser du kan tilmelde dig.

Kan jeg tilmelde en kollega?

Du kan sagtens tilmelde en eller flere kollegaer. Vær dog opmærksom på, at hvis du ønsker at tilmelde mere end 5 personer fra din organisation, beder vi dig kontakte os. Så kan vi i fællesskab finde ud af, om vi skal lave et særskilt, skræddersyet kursus for jeres team eller organisation.

Skal jeg betale noget for at deltage?

Alle kurser har en pris som fremgår af kursus omtalen. Forud for kursets afholdelse, vil du modtage en faktura for din deltagelse. Denne skal betales forud for kurset.