fbpx

Med stærke samarbejdspartnere indenfor coaching, facilitering og foredrag kan vi hjælpe med skræddersyede løsninger til jeres behov. Vores faciliteter understøtter nærvær og fokus til jeres næste teambuildingsession eller strategiseminar.

Beliggende i den atmosfærefyldte gamle sukkerfabrik i Sakskøbing har vi skabt et moderne uddannelsescenter, der respekterer sin historie samtidig med, at det er udstyret til moderne behov.

Vi stræber efter at være regenerative – at give mere tilbage end vi tager. Fra genopbygningen af vores lokaler til vores engagement i lokale samarbejder, og den mad vi serverer. Vi ønsker at inspirere til ansvarlig drift og fremme en grønnere fremtid gennem alle vores arrangementer.

Læs mere om vores faciliteter nedenfor.

Kontakt os

Kom med indenfor på Saxkjøbing Sukkerfabrik

I stueetagens lounge er der mulighed for uformelle snakke eller arbejde i de bløde møbler og ved højbordene. Tag en kop kaffe og slå jer ned.

I vores store konferencelokale, Raffinaderiet, kombinerer vi det bedste fra fortiden med nutidens teknologi og morgendagens visioner. Vi har nænsomt omdannet fabrikkens historiske raffinaderi til et moderne konferencelokale uden at miste sjælen og fortællingen, der bor i de gamle mure.

Det klassisk indrettede mødelokale, Kommandocentralen, har en afdæmpet og alligevel markant atmosfære. Det lange mødebord og de klassiske 60’erstole indbyder til møder i øjenhøjde.

Det fleksible mødelokale, Maskinrummet, er indrettet med luftige gardiner og varme træpaneler, som skaber en omfavnende atmosfære. Lokalet ligger i stueetagen med forbindelse til loungeområde og køkken.

.